Lundforlund Islandsheste Center
Turridning
Vi tilbyder rideture på vores islandske heste på og omkring Avnø på Sydsjælland.
Vi har ture af én, halvanden eller to timers varighed. VI rider i de naturskønne områder på og omkring Avnø. Her er højt til himlen og fra ryggen af vores dejlige heste, kan du nyde synet af et rigt fugle- og dyreliv samt udsigt til en af Sjællands største sælkolonier! Er vi heldige, kan vi måske også få et glimt af havørnen, som holder til omkring Avnø.
Vores heste er glade og energiske. Du skal derfor have min. lidt rideerfaring for at ride med på vores ture. Vi rider kun i små hold og kan pt. tage max. 3-4 ryttere med.
I sommerferien foregår turene alle ugens dage (dog er der lukket den 15.-18. juli). Da der hurtigt bliver booket op, er det nødvendigt at bestille sin tur i god tid, gerne mindst en uge i forvejen. Tidsbestilling er sker bedst på sms eller email.
Det anbefales, at man rider i lange bukser, også om sommeren selvom det er varmt i vejret. Fodtøj skal være lukket og helst uden snørebånd. Vi har ridehjelme, man kan låne.
Du skal selv være med til at sadle op med mindre andet er aftalt. Påregn ca. 30 min til opsadling.
I perioder med meget regn bliver mange af de områder, vi rider i, meget våde. Der må derfor påregnes en hel del skridt på turene i disse perioder.
Turene betales på dagen. Du kan betale kontant eller med Mobilepay.
Se priser for turridning under "prisliste".